Yara Praxair A/S hedder nu Praxair Danmark A/S

Baggrunden for denne ændring er et skift i vores ejerstruktur. Yara Praxair har tidligere været ejet af Praxair Inc (66%) og Yara International ASA (34%). Pr. 1. juni 2016 har Praxair Inc. overtaget Yara International ASA’s ejerandel og Yara Praxair A/S er således 100% ejet af Praxair Inc. og skiftede samtidig navn til Praxair Danmark A/S.

Vi er glade og stolte over denne udvikling, der afslutter en rejse, som vi startede i 2007, hvor Praxair Inc. trådte ind som medejer i vores virksomhed. Praxair Inc. er et af de førende industrigasselskaber i verden med 27 000 ansatte i flere end 50 lande og med en omsætning i 2015 på $ 11 milliarder. Vores adgang til Praxairs portefølje af avancerede teknologier og brede produktprogram vil fortsat styrke vores forretning og hjælpe os med vores mission om at gøre vores planet mere produktiv – making our planet more productive.

Navneskiftet medfører ingen ændringer i forhold til kontaktpersoner, telefonnumre eller e-mail adresser, der forbliver de samme.

Vi ser frem til fortsat at yde vores bedste, nu med nyt logo og navn.